Jægersborg Allé i 300 år
Jægersborg Allé – fra kongelig jagtvej til rekreativt byområde
Jægersborg Allé blev anlagt på kongens befaling i 1706 af Gentoftes hovbønder, som plantede de spæde spirer til den pragtfulde allé. I starten var det udelukkende kongen som måtte bruge jagt- og herskabsvejen, der fungerede som forbindelsesvej mellem de kongelige slotte i Jægersborg og Charlottenlund.
I 1829 blev vejen åbnet for offentligheden, men man måtte betale for færdsel med køretøjer i bomhusene.
Området omkring Charlottenlund Slot blev et yndet udflugtsmål for københavnerne, som tilbragte søndagen på tur i det grønne med underholdning og et godt måltid i de populære traktørsteder.
Anlæggelsen af jernbanen i 1863 satte for alvor skub i en mere bymæssig udvikling med opførelse af boliger og butikker, og Jægersborg Allé udviklede sig til det rekreative byområde, som det er i dag.
Start udstilling
Luftfoto af Jægersborg Allé, 2004.